Danskerne elsker kaffe og vi drikker meget kaffe. Vi drikker morgenkaffe, formiddagskaffe, eftermiddagskaffe, aftenkaffe, og så er der selvfølgelig kaffepauserne...
I Danmark drikker vi ca. 20 millioner kopper kaffe om dagen. Det svarer til, at hver indbygger drikker 4 kopper om dagen. De største kaffedrikkere er mellem 28 og 45 år.
Danmark er den tredje mest kaffedrikkende nation i verden, kun overgået af Finland og Sverige.
Kaffefakta
- Der findes kaffe i 98% af alle danske hjem.
- I 1772 åbnede det første kaffehus i Danmark.
- I 1733 importerede Danmark ca. 6.000 kg. kaffe.
- I 1995 importerede Danmark ca. 52 millioner kg. kaffe.
- 85% af alle danskere over 30 år drikker kaffe.
- 50% af alle danskere under 30 år drikker kaffe.
Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke